2. Arbejdsstyrke

Arbejdsstyrken er defineret som fastboende personer i den erhvervsaktive alder 18-65 år (2019), der enten er i beskæftigelse eller er i ledighed. I 2019 udgjorde den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke 27.141 personer, hvoraf 25.754 personer var i beskæftigelse og 1.387 personer var registreret ledige. Den samlede fastboende befolkning i den erhvervsaktive alder udgjorde 36.552 personer, hvilket efterlod 9.411 personer udenfor arbejdsstyrken svarende til godt og vel en fjerdedel af den samlede fastboende befolkning i alderen 18-65 år, jf. oversigt 2.1.

 

Oversigt 2.1 Arbejdsstyrken fordelt på distrikter 2019

	Arbejdsstyrken			Personer udenfor arbejdsstyrken	Samlet fastboende befolkning
	I alt	Beskæftigelse	Ledighed
	Personer
Hele landet1	27.141	25.754	1.387	9.411	36.552
Nanortalik .......	692	594	98	338	1.030
Qaqortoq ........	1.489	1.376	113	531	2.020
Narsaq ..........	721	646	75	288	1.009
Paamiut .........	615	558	57	263	878
Nuuk ...........	9.722	9.459	263	2.821	12.543
Maniitsoq ........	1.529	1.431	98	492	2.021
Sisimiut .........	3.125	2.974	151	894	4.019
Kangaatsiaq .....	495	430	65	247	742
Aasiaat .........	1.390	1.328	62	620	2.010
Qasigiannguit ....	576	554	22	159	735
Ilulissat .........	2.401	2.341	60	864	3.265
Qeqertarsuaq ....	385	368	17	145	530
Uummannaq .....	1.107	1.088	19	387	1.494
Upernavik .......	1.208	1.185	23	555	1.763
Qaanaaq ........	294	274	20	197	491
Tasiilaq .........	1.208	970	238	520	1.728
Ittoqqortoormiit ....	131	125	6	86	217

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDSTK1

Noter: 1) Hele landet omfatter også områder udenfor kommunal inddeling.

 

Af figur 2.1 fremgår det, hvordan arbejdsstyrken er bygget op af de to komponenter; beskæftigelse og ledighed i perioden 2015-2019. Det kan bemærkes, at arbejdsstyrken er mere stabil hen over året end både beskæftigelsen og ledigheden. Dog er der en tendens til, at arbejdsstyrken – i lighed med beskæftigelsen – er størst i sommerhalvåret. I 2015-2016 topper arbejdsstyrken i 3. kvartal, hvor den består af 750-900 flere personer end i 1. kvartal, hvor arbejdsstyrken er lavest. I 2017-2019 topper arbejdsstyrken dog i 2. kvartal. For at undgå mistolkninger bør det bemærkes, at aksen på figuren starter ved 21.000 personer, samt at arealerne af de farvede områder derfor ikke er et udtryk for forholdet mellem beskæftigelse og ledighed.

 

Figur 2.1 Arbejdsstyrken

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDSTK1

Anm. Pensionsalderen er hævet fra 65 år til 66 år pr. 1. januar 2017. Fra 2017 omfatter arbejdsstyrken derfor de fastboende 18-65 årige. I tidligere år omfatter arbejdsstyrken de fastboende 18-64 årige.

 

Fordeles arbejdsstyrken på aldersgrupper, fremgår det, at arbejdsstyrken er relativt størst i aldersgrupperne mellem 30 og 54 år, jf. figur 2.2. I disse aldersgrupper befinder relativt færrest personer sig udenfor arbejdsstyrken. Samlet set var omkring 81 pct. af den samlede fastboende befolkning i disse aldersgrupper en del af arbejdsstyrken i 2019.

 

Figur 2.2 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på alder 2019

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDSTK1

 

Der eksisterer visse forskelle disktrikterne imellem, når det drejer sig om arbejdsstyrkens omfang ift. borgere i den erhvervsaktive alder, jf. figur 2.3. Således var 78,4 pct. af borgerne i Qasigiannguit distrikt i alderen 18-65 år en del af arbejdsstyrken i 2019, mens blot 59,9 pct. af borgerne i Qaanaaq distrikt var en del af arbejdsstyrken. På landsplan var 74,3 pct. af borgerne i den erhvervsaktive alder en del af arbejdsstyrken.

 

Figur 2.3 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på distrikter 2019

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDSTK1

 

Uddannelsesniveauet spiller en væsentlig rolle, når det drejer sig om tilknytningen til arbejdsstyrken. Jo højere fuldført uddannelse, desto større er tilknytningen til arbejdsstyrken, jf. figur 2.4 og oversigt 2.2.

 

I 2019 var ca. 92 pct. af borgerne i den erhvervsaktive alder med en Videregående uddannelse og ca. 83 pct. af borgerne med en Erhvervsuddannelse en del af arbejdsstyrken. Modsat var blot 61 pct. af de erhvervsaktive borgere med Folkeskole som højst fuldført uddannelse en del af arbejdsstyrken. Blandt borgere, i den erhvervsaktive alder, med Gymnasieuddannelse eller Suppleringskursus som højst fuldført uddannelse var henholdsvis 69 pct. og 74 pct. en del af arbejdsstyrken.

 

Figur 2.4 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på højest fuldført uddannelse 2019

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDSTK2

 

Oversigt 2.2 Arbejdsstyrken fordelt på højest fuldført uddannelse 2019

	Arbejdsstyrken			Personer udenfor arbejds­styrken	Samlet fastboende befolkning
	I alt	Beskæftigelse	Ledighed
	Personer
Alle ............................................	27.142	25.755	1.387	9.421	36.563
Folkeskole .......................................	13.791	12.629	1.162	7.072	20.863
Gymnasieuddannelse ..............................	1.414	1.391	23	598	2.012
Erhvervsuddannelse i alt ............................	7.428	7.246	182	1.306	8.734
- Kunst og humaniora ..............................	184	177	7	49	233
- Erhverv, administration og jura .......................	1.676	1.646	30	201	1.877
- Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion ..........	2.303	2.258	45	338	2.641
- Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær ...............	255	236	19	89	344
- Sundhed og velfærd ..............................	1.587	1.553	34	338	1.925
- Servicesektor ....................................	1.319	1.272	47	286	1.605
- Øvrige .........................................	104	103	1	5	109
Suppleringskursus .................................	284	282	2	96	380
Videregående uddannelse ..........................	4.225	4.207	18	349	4.574

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDSTK2

 

Af de 27.142 fastboende borgere, som gennemsnitligt var en del af den månedlige arbejdsstyrke i 2019, havde 7.428 en erhvervsuddannelse. De erhvervsuddannede udgør dermed den største uddannelsesgruppe over folkeskoleniveau. Af figur 2.5 fremgår tilknytningen til arbejdsstyrken blandt erhvervsuddannede fordelt efter uddannelsessektor.

 

Knap 35 pct. af borgerne med en erhvervsuddannelse indenfor Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis fiskeriassistenter og vodbindere) stod udenfor arbejdsstyrken i 2019. I den anden ende findes Øvrige erhvervs­uddannede (eksempelvis IT-administratorer), hvor 4,8 pct. stod udenfor arbejdsstyrken. Som det fremgår af oversigt 2.2, er sidstnævnte gruppe dog ganske lille, og tæller blot 104 personer i 2019.

 

Figur 2.5 Arbejdsstyrkens relative størrelse blandt erhvervsuddannede fordelt på uddannelse 2019

Kilde: Grønlands Statistikbank: http://bank.stat.gl/ARDSTK2